28. september 2026
Birthe Sørensen Ahrendt
I sidste uge fik Aarhus Kommune angiveligt et budget for 2027, og den store forbrødring har sænket sig over byrådet. Partierne udsender på skift pressemeddelelser om de mange fantastiske aftryk, de hver især har sat på budgettet – alt sammen indenfor den økonomiske ramme, som borgmesteren har udstukket, forstås.
Borgmester Anders Winnerskjold, som tidligere har haft problemer med sin nattesøvn, kan igen sove roligt. Serviceloftet er overholdt.
Og Stiftens lederskribent uddeler med rund hånd roser til alle politikere for deres “ansvarlighed” – og ikke mindst til Enhedslisten, som “endelig er begyndt at opføre sig som et politisk parti og ikke bare en protestbevægelse”.
Men hvem er det egentlig, politikerne er ansvarlige over for? Da ikke overfor byens borgere. I stedet gælder ansvarligheden den økonomiske ramme, som regeringen har “aftalt” med kommunerne. En ramme som camoufleres godt i ord som “serviceloft”, “anlægsloft” og “råderum”.
Imens ligger der mellem fire og fem milliarder kroner i kommunens kasse – og der ligger de tilsyneladende godt. Byrådet vil ikke bruge pengene, for så overskrides regeringens ramme.
Og når der så ind imellem popper beretninger op om de stadig flere huller i velfærden, ja så henviser politikerne på Christiansborg til kommunerne. Og i kommunerne henvises til serviceloftet… Således har politikerne fået den perfekte fortælling, hvor ingen behøver at påtage sig ansvaret.
I Aarhus Byråd er der også kommet et nyt ord ind i debatten: “solidaritetsprocent”. Det betyder, at stort set alle skal spare og skære én procent for at hjælpe det hårdt trængte socialområde. Som Stiften tidligere har skrevet om, skal alene folkeskoleområdet bidrage med 34 millioner kroner. Det har budgetaftalen ikke ændret på.
Alligevel er rådmand Michael Christensen (LA) ikke helt tilfreds – og det kan man jo egentlig godt forstå. “På trods af en tilførsel på 138 millioner kroner sender den netop indgåede budgetaftale socialområdet ud i nye store besparelser”, siger rådmanden til Stiften.
Han har dog alligevel valgt at tilslutte sig budgetaftalen – fordi byrådet har aftalt, at der kommer en ny budgetmodel for 2028.
Kommer tid, kommer råd, mener rådmanden åbenbart. Men en ny budgetmodel skaffer jo ikke i sig selv flere penge til den trængte økonomi i Aarhus.
Hvis vi skal have genoprettet økonomien, er det på høje tid, at byrådets politikere begynder at sige fra i stedet for blot at agere nikkedukker for regeringen.
Så kunne vi måske få indført en budgetmodel, hvor der tages udgangspunkt i, hvad der rent faktisk er brug for? Det ville være ansvarlighed overfor byens borgere.
Bragt i Aarhus Stiftstidende 26. september 2026