16. september 2025.
Af Emil Lau Boost.
Når National Enhed for Særlig Kriminalitet advarer om, at kriminelle misbruger private botilbud til at svindle for millioner, burde alle alarmklokker ringe. Vi taler om fiktive beboere, oppustede regninger og hvidvask med offentlige midler. Penge, tiltænkt samfundets mest sårbare, ender i bagmænds lommer. Det er en skandale, men ikke et enkeltstående tilfælde. Det er et produkt af en politisk kurs, hvor botilbud er blevet en handelsvare.
Siden 1990’erne er sociale ydelser gradvist åbnet for private aktører. Kommunalreformen i 2007 gjorde kommunerne ansvarlige for botilbud, men mange var for små til selv at drive specialiserede tilbud. Løsningen blev køb hos private og markedet voksede.
Budgetloven fra 2012 cementerede udviklingen. Udgiftsloftet tvinger kommunerne til at vælge den billigste løsning frem for at investere i egne tilbud. Når en kommunal plads på papiret er dyrere, vinder den private, selvom prisen på sigt er højere både socialt og økonomisk.
Dertil kommer EU’s udbudsregler, der sikrer private adgang til at byde på offentlige opgaver. Kommuner er derfor ofte tvunget til udbud fremfor selv at løse opgaven.
Når milliarder er i spil, og kontrollen er svag, flytter organiseret kriminalitet ind. I dag kan man tjene mere på papirarbejde end på faktisk omsorg. Når regeringen samtidig har besluttet, at tilsyn kun skal føres hvert tredje år mange steder, står døren vidt åben. Det er ikke et svigt hos enkelte sagsbehandlere, det er en systemfejl.
Derfor er det på tide, at kommuner og regioner gør oprør. Botilbud skal ikke være private, drevet af »velfærdsentrepenører«. De skal være offentlige, og de bør ligge i regionerne. Men hvis det skal lykkes, så skal der være flere penge til rådighed. Derfor må budgetloven afskaffes. Det er ikke så svært. Danmark skal bare meddele EU, at vi træder ud af Finanspagten.
Mit svar er klart: Velfærd er ikke til salg. Vi må styrke de offentlige botilbud, sikre hyppigere tilsyn og give kommunerne frihed til at investere i egne løsninger. Kun sådan kan vi lukke døren for kriminalitet på socialområdet.
Bragt i Arbejderen den 26. september 2025